Om Palle Kristoffersen

Landskabsarkitektur har været omdrejningspunktet for mit liv og min karriere. Jeg begyndte i 1980’erne som anlægsgartner hos MALMOS og havde i en periode også egen virksomhed for at finansiere mine studier til landskabsarkitekt. Efter endt uddannelse blev jeg ansat ved Parkteknisk Institut, hvor jeg derefter i næsten 25 år under forskellige organisatoriske rammer, primært som en del af Skov & Landskab, bidrog til forskningen inden for park- og landskabssektoren. 

Min forskning fokuserede på bytræer, belægninger, pesticidfri ukrudtsbekæmpelse og mange andre områder. Jeg var blandt andet med til at etablere Bytræsarboretet i Hørsholm og udviklede produktet Slotsgrus®, som har revolutioneret måden at etablere velfungerende grunsbelægninger på. Gennem min tid hos Skov & Landskab leverede jeg viden og rådgivning via Videntjenesten og bidrog til at styrke praksisfeltet med forskningsbaserede løsninger. 

I 12 år fra 2013 til 2025, har jeg været Slotsgartner og Chefkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen, hvor jeg havde ansvaret for driften af flere af statens mest ikoniske haver og anlæg. Dette omfattede områder som Slotsholmen med Christiansborg Slot og Den Kgl. Biblioteks Have samt Amalienborgs private palæhaver og Amaliehaven.  

På Kronborg Slot og fæstningsanlæg har jeg arbejdet med at udvikle græsplejen med respekt for historie, æstetik og biodiversitet.  

Nu bringer jeg denne omfattende erfaring og viden ind i min egen rådgivningsvirksomhed, Rådgivende Landskabsarkitektur ApS

Min vision er at bidrage til bedre landskabsarkitektoniske løsninger baseret på en kombination af forskning, praksis og mange års erfaring fra nogle af landets mest betydningsfulde anlæg.

Slotsgartner og chefkonsulent

Slots- og Kulturstyrelsen (2013-2025)

Som Slotsgartner og Landskabsarkitekt har jeg været ansvarlig for planlægning, udvikling og drift af haver og terræn på en række af Statens slotte og anlæg, herunder Amalienborg Palæerne, Amaliehaven, Christiansborg Slot og Ridebaneanlæg, Det Kgl. Biblioteks Have og Kronborg Slot og Fæstning. Derudover Charlottenborg med Billedhuggerhaven.

Jeg har desuden været projektleder på det omfattende perimetersikringsprojekt på Amalienborg med etablering af de ikoniske bronzepullerter.

Fra januar 2020 var jeg udnævnt til Chefkonsulent.

I min tid i som slotsgartner og chefkonsulent, udviklede og implementerede jeg regelmæssige havesyn for alle styrelsens haver og fæstningsanlæg med fokus på kvalitet og bevaring.

 

Adjungeret Professor i Parkteknologi

Sektion for Landskabsarkitektur, Københavns Universitet (2014-2024)

Udnævnt for særlige kompetencer inden for bytræspleje og belægninger.

Bidrog til forskning og undervisning om bytræers udvikling og deres betydning for landskabers bæredygtighed.

Jeg fik titlen tildelt for en periode på 5 år med mulighed for forlængelse.

 

Seniorrådgiver

Sektion for Landskab (1988-2013)

Leverede rådgivning og faglig sparring til landskabsprojekter på nationalt plan.

I knap 25 år var jeg ansat til at opbygge Park- og Landskabsforskningen i mange organisatoriske udgaver og ministerielle tilhørsforhold. Det startede i Parkteknisk Institut og kom efter kort tid ind som sektorforskningsinstitution i Landbrugsministeriet og senere diverse udgaver af et Miljøministerium for at ende med at blive fusioneret ind i Københavns Universitet.  

Jeg er specialiseret i bytræpleje, driftsplanlægning og tilstandsvurdering af eksisterende anlæg.

 

Udvalgte Repræsentationer 

Medlem af Vejregeludvalget for Brolægning  

2020-Nu 

Arbejder med udformning af vejregler for brolægningsarbejde, sætte- fugemateriale mm. Udpeget af Vejdirektoratet. 

 

Bestyrelsesmedlem i Have & Landskab 

2012-2023. Medlem af bestyrelsen udpeget af Københavns Universitet  

2016- 2022. Formand udpeget af bestyrelsen 

Var derudover den drivende kraft i etablering af de første udstillinger i starten af 1990’erne 

Billede fra Bygge- & Anlægsavisen

Bestyrelsesmedlem i Nordisk Fond for Bytræer 

2010-2024 

Medlem af bestyrelsen. Udpeget som særlig teknisk sagkyndig. Ansvar for ansøgninger og uddelinger. 

 

Uddannelse

Ph.d. i Anlægsgartneri og Planteanvendelse, 1994-1998 

I 1998 blev jeg Ph.d. i en afhandling om ”Nye etableringsmetoder for træer i befæstede arealer” med fokus på integration af rødder i befæstelser. Et arbejde som har haft stor betydning for landskabsarkitekters arbejde med at skabe mulighed for vækst af træer i byen. 

 

Landskabsarkitekt cand. hort., 1988

Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole

Gennem min uddannelse fokuserede jeg på anlægs- og driftsteknik og planteanvendelse.

Min hovedopgave var en gårdsanering på Nørrebro. Projektet omfattede alt fra registrering og analyser, beboerkontakt til et gennemarbejdet hovedprojekt klar til udbud.